Hvem er vi?

Vi er her i Bonnie Dyrecenter, 4 ansatte, Bo, Dennis, Sabrina og Ninette. Vi har alle nogle år på bagen, nogen flere end andre, men dette giver vores viden et bredt spektre. Vi har alle deltaget i relevante kurser, så vi kan følge tidens trend.

Ninette som er ny og under oplæring kommer 2 gange om ugen og hjælper med alt fra Kundekontakt, rengøring af dyr og meget mere.

Vi glæder os til at svare på de dine spørgsmål, lige fra fisk og planter til hund, kat, små gnavere og fugle.

 

Historien om Dyrecenter Søborg

Bonnie Dyrecenter Søborg er en butik med en lang historie bag sig. Det hele startede omkring 1955, da H.Å.Helsgaun, startede sin første butik i Vanløse (Akvarium Damsø/Vandløse Fuglehus) på hjørnet af Børglumsvej og Ålekistevej.

To år senere startede Enghave Tropehus på Enghavevej på Vesterbro. I slutningen af 1959 var der to drenge der, lige som de fleste drenge på det tidspunkt, interesserede sig for akvariefisk, de søgte derfor arbejde efter skoletid i nogle af de lokale dyrehandlere, der var dengang 7
akvarieforretninger på Vesterbro. Bjarne fik arbejde i Oehlenschlægersgade og Bo på Enghavevej.

Da Bo i 1963 gik ud af skolen fik han tilbudt en læreplads, og blev i 1967 udlært som Dyrehandler som den anden i Danmark. Da der allerede den gang var gang i byfornyelsen skulle de bygninger der husede Enghave Tropehus saneres, der skulle bygges et supermarked samt beboelse.

Søborg Hovedgade var på det tidspunkt en virkelig god forretningsgade så de rev teltpælene op og flyttede "helt" ud til Søborg.

Efter Bo´s læremesters døde i 1975 forsatte hans kone med at drive forretningen indtil 1980 hvorefter Bo overtog butikken. I 1981 indså Bo hurtigt at de daværende lokaler var for små, og besluttede derfor at flytte til vor nuværende lokaler.

Da de jo i 1982 var unge og havde store ambitioner, blev det hurtigt besluttet at åbne en filial, valget faldt på en netop lukket forretning i Hvidovre Stationscenter.
Bo Hofmann der dengang kun var 24 år, fik ansvaret for den daglige drift i Hvidovre. I 2004 overtog han og hans kone Charlotte butikken i Hvidovre.
Charlotte var ansat i Søborg fra 1984 og til de i 2004 overtog Bonnie Dyrecenter Hvidovre.

Da deres søn Dennis gik ud af skolen i 1998, startede han i forretningen i Søborg, og han har været der lige siden, og er i dag ejer af butikken, som han overtog efter Bo i 2015. Dennis er uddannet certificeret Dyrehandler.

Butikken skiftede navn, til Bonnie Dyrecenter Søborg, da Bo valgte som en af de første at blive medlem af kæden. 

I 2005 blev Sabrina ansat som medhjælper efter skole tid,hun forsatte i gymnasiet og blev student i 2009. Sabrina er i dag fastansat og uddannet certificeret Dyrehandler

Som tidliger skrevet overtog Dennis butikken i 2015, samme år udvidede butikken med en webshop som bliver brugt flittigt af kunder rundt om i Danmark. Det betyder ikke at vi ikke vil se jer i butikken! Tværtimod fysisk kunde kontakt er det vi bedst kan lide :-)

Vi er stolte af at kunne sige vi er 100% Dansk selvejet forretning, det betyder også at vi må arbejde ekstra hårdt for ikke at blive slugt af de STORE inde og udlanske kæder.

Vi håber at se jer mange år frem og vi, vil gøre alt hvad vi kan for at gøre os til jeres foretrukne butik! Derfor skal du ikke tøve med spørgsmål eller ideer, send os en mail med alt du har på hjertet :-)